Shit Sofie Posts #8

I dag har jeg ligget i min seng hele dagen – og jeg sidder her endnu. I
virkeligheden skulle jeg både have været på arbejde og til fest, men min
krop ville bare ikke mere i onsdags, og i går kørte jeg på ren
viljestyrke. Jeg er bange. Bange for at jeg er stresset. For da jeg
vågnede i morges med udsigten til ikke at skulle noget en hel dag, var
mine symptomer sporløst forsvundet. Jeg følte mig helt rask, men
sekundet jeg begyndte at tænke på mit arbejde, min træning, min hverdag
kom hovedpinen igen. Den hovedpine, der onsdag nat var så intens, at jeg
vågnede midt om natten og græd.

Noget om stress

Første gang jeg stiftede bekendtskab med stress var i 2g.
Musical, mange lektier og perfektionisme hænger ikke særlig godt sammen. Jeg
havde en instruktør, som ikke mente, jeg brændte nok for hans show, hvis ikke
jeg blev til kl. 11 hver aften, en krop, der bestemt mente, den skulle have
dækket sine basale behov og en indre stemme, der sagde, at jeg ikke var god
nok, medmindre jeg lavede alle mine
lektier. Pludselig kunne jeg ikke høre på mit ene øre.