Lykken er … godt naboskab og DIY guirlander

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vokset op i det, de fleste nok ville
kalde noget i retning af et hippie-kollektiv, og jeg er da også flere
gange blevet mødt af spørgsmålet om “vi så delte vores tøj”, når jeg har
fortalt om, hvor jeg boede.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vokset op i det, de fleste nok ville kalde noget i retning af et hippie-kollektiv, og jeg er da også flere gange blevet mødt af spørgsmålet om “vi så delte vores tøj”, når jeg har fortalt om, hvor jeg boede.

Det gjorde vi nu langt fra, og den mere korrekte betegnelse for “Søfaldet” er nu også snarere et bofællesskab. Med tryg på fællesskab. Og hvis du spørger mig, kunne man umuligt vokse op noget bedre sted.
Hele min barndom har jeg været omgivet af søde naboer og børn på min egen alder. Der var altid nogen at lege med og man var aldrig helt overladt til sig selv. Hvis man manglede et æg til kagen, kunne man altid lige rende ind ved siden af – eller ved siden af igen, hvis de ikke var hjemme.

Når jeg bliver gammel, vil jeg selv bo sådan et sted, og jeg elsker og beundrer mine forældre for at have været med til at starte det op og for at have samarbejdet med de andre “Søfæller” om at få det til at fungere hver eneste dag siden 1989.

For et år siden flyttede jeg så “ind til byen”. Pludselig befandt jeg mig i et lejlighedskompleks, hvor man knapt nok hilste på hinanden på trappen, og hvor man intet vidste om, hvad hinanden hed eller lavede til daglig. Og jeg kunne mærke på mig selv, at det nagede mig.

Heldigvis har vi en god vicevært, som fik startet en facebookgruppe for beboerne, og før jeg vidste af det, havde jeg inviteret alle naboerne til Tour Des Chambres – fordi jeg gerne ville lære dem bedre at kende, som jeg skrev i invitationen. Festen blev en succes trods få tilmeldte, og siden da er det blevet til mange gode snakke på trappen, grillaftner og udendørsbio i gårdhaven.

Jeg er glad og stolt over at have et så godt forhold til mine naboer, og jeg glæder mig helt vildt til næste fredag hvor Tour Des Chambres 2.0 løber af staben. Denne gang med en tilmeldingsrate på 70% (!)

I den anledning har jeg valgt at bringe et lille DIY indslag , om hvordan man kan lave sin helt egen festlige guirlande 🙂

Du skal bruge:

Jeg var heldig at finde “designpapiret” i Søstrene Grene for en flad 16’er. (Et tilsvarende sæt koster 56 kr i Panduro Hobby – jaja de ved jo godt hvad de vil ha’ for deres varer)

Start med at lave en skabelon på det hvide papir (i virkeligheden er det nok mest optimalt at lave den på pap, men det var lige, hvad jeg havde) 
Den kan f.eks se sådan her ud:

“Diamanterne” kan varieres i det uendelige – prøv dig frem. Jeg endte faktisk med én, der var 12 cm høj og ikke 11, som der står på billedet. 

Og så er det ellers bare at tegne-tegne, klippe-klippe og folde-folde, indtil du synes, du har “vimpler” nok. Vær dog lige opmærksom på, at sætte skabelonen på det rigtige sted, hvis du synes, det er vigtigt, at motivet vender en bestemt vej. Jeg endte med denne lille stak:

Til sidst klipper du et stykke snor, der passer til det sted, du vil have den til at hænge (husk, hellere lidt for langt …) og limer vimplerne rundt om. Lim til ca. 1/2 cm fra midten, så vimplerne kan flyttes rundt senere. Sådan her:

Et voilá!: verdens fineste  (fest)guirlande … min må i hvert fald gerne hænge fremme, selv om det ikke er fredag endnu 🙂

Lykken er … LCHF jordskoksuppe

For ca. en måned siden skete der noget radikalt i vores køleskab. Fløden flyttede ind. Lad mig forklare:

Jeg hader madfanatisme (nok mest fordi jeg selv har haft min fair share) og følte mig derfor ret fortørnet, da vi i sommer skulle i sommerhus med 3 vennepar, hvoraf det ene spiser efter PCOS-principper
og det andet har hhv. en tarmsygdom og et barn i maven. Jeg kunne altså
se frem til en uge med minus sukker, brød, alkohol og mælkeprodukter.

 

For ca. en måned siden skete der noget radikalt i vores køleskab. Fløden flyttede ind. Lad mig forklare:

Jeg hader madfanatisme (nok mest fordi jeg selv har haft min fair share) og følte mig derfor ret fortørnet, da vi i sommer skulle i sommerhus med 3 vennepar, hvoraf det ene spiser efter PCOS-principper og det andet har hhv. en tarmsygdom og et barn i maven. Jeg kunne altså se frem til en uge med minus sukker, brød, alkohol og mælkeprodukter. Fed ferie muggede jeg ved mig selv (og nok også lidt for højt engang imellem – undskyld, hvis der er nogen, der har følt sig ramt)
Men det blev det selvfølgelig – en fed ferie altså – også i mere end én forstand. For en uge med en lidt anderledes tilgang til mad var lige det skub, jeg havde brug for.

Min kæreste har længe gået og snakket om en bog der hedder “Why We Get Fat, And What To Do About It“. Den handler om fedmeepidemien (more like pandemien), om hvordan vores opfattelse af hvad “sund mad” er er baseret på nogle helt forfejlede antagelser, og om hvordan man ved at ændre sin kost til at indeholde mindre kulhydrat og mere fedt (ja, også det mættede, gisp!) kan stabilisere sin vægt og sit blodsukker.

Jeg begyndte at læse mere om LCHF – blandt andet har jeg næsten ædt mig gennem hele Janes fantastiske blog – og jeg må indrømme, at jeg er blevet bidt!

Og lad mig nu lige få det på det rene – jeg er stadig ikke fanatiker, jeg lever ikke efter 100% LCHF, og kommer heller aldrig til det, men idéen om rene, gode råvarer og god smag tiltaler mig og så kan jeg altså bare mærke forskellen i min krop. Før jeg startede, var jeg rent ud sagt skræmmende at være sammen med, når jeg var sulten. Nu kan jeg med (nogenlunde) ro i sinde konstatere at jeg er sulten, og så ellers slappe af med det, indtil jeg igen har mulighed for at spise. Det, kan både jeg og (især) kæresten vist godt skrive under på, er ret rart 😉

Hvis du har lyst til at læse mere om LCHF kan du gøre det  HER og HER (sidstnævnte er en pdf)

 Men nu til noget andet:  I går skrev jeg med stor begejstring om alle mine nye, lækre grøntsager, og i dag gjorde jeg alvor af snakken og lavede denne überlækre

Jordskoksuppe

Det skal du bruge: 

  • 500 g jordskokker
  • 2 små porrer (eller 1 stor) 
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 l bouillon (jeg brugte høns) 
  • ca. 2 dl fløde
  • saften fra 1/2 citron
  • riiigeligt smør til stegning
  • salt og peber
  • et laurbærblad
  • evt. bacon til toppen

Sådan: 

Skræl jordskokkene (I’m not gonna lie – jordskokker er nederen at skrælle – men tro mig – det er det hele værd!)
Skær porrer, løg og jordskokker i små tern.
Lad løgene simre lidt i smørret og smid herefter porre og jordskokker i.
Lad dem stege med et par minutter og “dæk” med bouillon. Tilsæt laurbærblad og hvidløg og lad det hele simre ved svag varme i ca. 30 min.

Held herefter suppen i blenderen (tag evt, lige laurbærbladet ud først) og blend til suppen får en cremet konsistens.

Held suppen tilbage i gryden og varm den med fløden og citronsaften. Smag til med salt og peber og top evt. med bacon på toppen. BUM! – verdens lækreste efterårssuppe.

Jeg ved godt, at rodfrugter ikke helt hører ind under LCHF, men kravet om gode, naturlige råvarer og høj fedtprocent blev i hvert fald overholdt. Og så smagte det fantastisk, og det er i virkeligheden også noget af det vigtigste ved LCHF, hvis du spørger mig 🙂

Til suppen lavede jeg en salat af revet gulerod og æble med en genistreg af en dressing, som jeg lærte af en af vores venner i sommer. Den består slet og ret af limesaft og revet ingefær – den giver lige salaten (og immunforsvaret) et boost 🙂

Lykken er … at få en blog?

Hvem ved? Nu vil jeg i hvert fald også være med på det der nymodens
noget. Idéen om en blog har egentlig ligget og luret længe, men jeg
kunne ikke rigtig finde ud af hvad den skulle handle om og hvem der dog skulle gide læse den?

Hvem ved? Nu vil jeg i hvert fald også være med på det der nymodens noget. Idéen om en blog har egentlig ligget og luret længe, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad den skulle handle om og hvem der dog skulle gide læse den?

Som navnet antyder kommer bloggen nok til at handle en del om de ting, jeg godt kan lide – og hvem ved, måske kan I lide nogle af de samme ting? Nårh ja, og så kommer den sgu’ nok også til at handle en del om mig – det er jo mig, der er “Lykken” 😉

Hvorom alting er; nu er den her, så kan I jo læse med eller lade være 🙂 

Noget der i hvert fald kan gøre mig lykkelig helt ind i hjertekuglen er en herlighed som denne: 

En hel kasse grøntsager fra øko-Svend. Så er ugen reddet! Glæder mig allerede til jordskokkesuppen med masser af fuldfed-FLØDE (prøv at sige det 10 gange, hurtigt), som jo er blevet en fast bestanddel i vores køleskab den sidste måned. Men mere om det senere …