Lykken er … morgenmad!

Morgenmad er mit absolutte yndlingsmåltid på dagen. Alle de gode ting er
morgenmad. Yoghurt, frugt, pandekager (sådan har det i hvert fald altid
været hjemme hos os), ost, boller og havregryn med rosiner og mælk.
Især sidstnævnte har været min faste morgenfavorit i mange år, og på
travle dage er der røget 2-3 skåle ned i løbet af en dag.

Lykken er … LCHF jordskoksuppe

For ca. en måned siden skete der noget radikalt i vores køleskab. Fløden flyttede ind. Lad mig forklare:

Jeg hader madfanatisme (nok mest fordi jeg selv har haft min fair share) og følte mig derfor ret fortørnet, da vi i sommer skulle i sommerhus med 3 vennepar, hvoraf det ene spiser efter PCOS-principper
og det andet har hhv. en tarmsygdom og et barn i maven. Jeg kunne altså
se frem til en uge med minus sukker, brød, alkohol og mælkeprodukter.