Filmanmeldelse: The Secret Life of Walter Mitty

Hvert år på min fødselsdag er vi i biografen. Det har været en tradition, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille, udkom Disneys nye tegnefilm altid den 25. december, men selv om det ikke længere er tilfældet, er der altid et godt udvalg af premierefilm den 25. Og i år faldt valget på Walter Mitty.

Hvert år på min fødselsdag er vi i biografen. Det har været en tradition, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille, udkom Disneys nye tegnefilm altid den 25. december, men selv om det ikke længere er tilfældet, er der altid et godt udvalg af premierefilm den 25. Og i år faldt valget på Walter Mitty.

Når jeg ser en film, er der som regel altid et øjeblik ca. midt i, hvor jeg “vågner op” og indser, at jeg er ved at se en film, og det er som regel dette øjeblik, der er skelsættende for, hvorvidt jeg synes at en film er god eller ej. For enten har jeg følelsen af, at nu må den her film egentlig gerne snart stoppe, eller også tænker jeg “gid den må fortsætte mindst to timer endnu”

Sidstnævnte var tilfældet i går. Så jeg lænede mig tilbage og lod mig igen opsluge i det fantastiske univers, som Walter Mitty skaber.

“Walter Mitty” er en engelsk betegnelse for en grå, kedelig mand, der lever sit liv fuldstændig forudsigeligt og aldrig gør noget usædvanligt. Og det er præcis sådan Walter, filmens hovedkarakter, er – udadtil.

Inde i Walters hoved er historien imidlertid en ganske anden, og det er det, der gør ham til den fantastiske og elskværdige karakter, han er. I Walters dagdrømme reder han hunde ud fra brændende bygninger, giver sin onde chef de tæsk, han fortjener og går efter drømmepigen.

Men så sker der selvfølgelig noget, der tvinger Walter ud af sine faste rammer og direkte ind i en virkelighed, der er vildere and hans vildeste dagdrømme…

Filmen er, hands down, en af de to bedste film, jeg har set i år (den anden er The Way Way Back) Den er smukt filmet, soundtracket er fantastisk (og fyldt med en masse dejlig José Gonzales), historien er smuk og karaktererne er gennemarbejdede og fede at følge. Ben Stiller gør det fantastisk, og det er skønt at se ham i en rolle, som ikke bare er fjollet og pinlig.

En af mine veninder nævnte, at han da vist slap lige rigeligt nemt ud af de farlige situationer, han havnede i, og det har hun sådan set ret i. For mig var det bare slet ikke det, filmen handlede om. Den handlede meget mere om Walters udvikling, om at indse, at livet er lige nu og handle på det. Og for det skal den have alle 6 stjerner.

“To see the world, things dangerous to come to, to see behind walls, draw closer, to find each other and to feel. That is the purpose of life.”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *