Lykken er … børnefødselsdag for voksne

Så blev det allerede mandag – en weekend ryger hurtigt, når man holder en god fest og efterfølgende får så mange tømmermænd, at man ikke kan stå op i et døgn. Oh well

I fredags holdt vi som tidligere nævnt Tour Des Chambres i vores opgang. Hver lejlighed havde (i teorien) planlagt et tema, og hos os holdt vi børnefødselsdag. Vi hev alle tøjdyrene op fra kælderen, smækkede Sebastians bedste børnesange på anlægget og (Jonas) pustede balloner op til den helt store guldmedalje (jeg har et udiagnosticeret handicap på det punkt)

Min fine hjemmelavede guirlande gjorde sig også godt til temaet 🙂

Ingen fødselsdag uden fødselsdagsboller med Disney-prinsesse-pålægschokolade! 
Velkomstdrikken var gjort farverig med sugerør, men bestod ellers kun af gin – naboerne skulle nemlig selv ud at finde lemonaden – for hvad er en børnefødselsdag uden en skattejagt?

Gør det selv-skattejagt:

Der var 6 lejligheder ud over vores egen, så inden festen havde vi lavet disse 6 helt simple skattekort.

Jeg tegnede en plantegning over vores lejlighed, satte et lille kryds og lavede en “clue”-box på hver, som kunne lede folk på rette vej. Til sidst brændte vi dem i kanten (sørg for SERIØS udsugning)

Skattekortene ledte til 6 bogstaver, som når de blev samlet, ledte til “limonade-skatten”

Kan I gætte, hvor den lå?  🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *