Lykken er … efterårets goder

Min mor har tit fortalt mig historien om, hvordan en lille, treårig udgave af mig på denne tid af året stillede sig i havedøren, kiggede ud, duftede og lyttede og med forundring i stemmen sagde “Det er som om, det er noget, jeg har oplevet før.”

Efteråret kommer ofte lidt hurtigere, end jeg gerne ville have. Regnvejr, begyndende mørke og temperaturdyk er ikke særligt sexet (især ikke efter en sommer som denne), men så alligevel … Efteråret har nu sin charme.

I dag var jeg ude og besøge min mor og fik i den grad en omgang efterårscharme med hjem. Se lige her: 

Og her: 

Min basilikum have det i øvrigt stadig ikke helt godt, så vi plantede én af min mors kæmper om i et par mindre potter:

Et godt fif til krydderurter, i øvrigt, er lige at putte lidt sten i bunden af potten, når du planter dem. På den måde kan vandet løbe fra rødderne, så de ikke rådner, hvis de er blevet vandet for meget.

Min mynteplante ser til gengæld ud til, den har lyst til at blive boende herude lidt endnu – og den har stadig lus 🙁 , så det får den lov til.

Og som om det ikke var nok, fik vi i går en ordentlig røvfuld æbler forærende af Jonas’ forældre. De blev i dag forvandlet til den lækreste æblegrød, og den får I selvfølgelig lige opskriften på her: 

Hjemmelavet æblegrød

Du skal bruge:

  • 1 kg æbler, skrællede og skåret i tern
  • 2 spsk vand
  • 3 spsk sukker (eller mere, efter smag)
  • 1 vanillestang
  • Atamon

Sådan:

Kom æbler og vand i en gryde sammen med den flækkede vanillestang (skrab evt. lige nogle af kornene ud og bland dem i)
Kog for svag varme i 15-20 – indtil æblerne har grødkonsistens. Rør indimellem undervejs. Smag til med sukker og kog lidt videre. Skyl imens nogle glas med kogende vand og et skvæt Atamon.
Tag gryden af varmen og tilsæt 1 tsk atamon og rør rundt. Hæld æblegrøden i de atamonskyllede glas og luk hurtigt til.
Voilá, så nemt kan det gøres!

Æblegrøden smager knaldgodt på varm havre- eller øllebrød, men kan også spises ren med mælk eller fløde 🙂

Som du kan se på billedet herunder, lader jeg altid vanillestangen være i glasset, da den bliver ved med at afgive smag. 

Sådan kan der åbenbart hurtigt lige gå lidt husmor i mig, når efteråret banker på døren. Sidder i øvrigt lige nu med udsigt til den smukkeste aftensol på gulnende trækroner. Endnu en ting, der er let at elske ved efterår …

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *